De fleste, der skriver professionelt, kender følelsen. Du har læst korrektur på dit indlæg tre gange. Alligevel smutter der en lille fejl, når du trykker på publicer. Det kan være en forkert præposition, et komma på det forkerte sted eller en sætning, der slet ikke giver mening. Det sker for alle. Men når det gælder online indhold, kan sådan en fejl koste troværdighed. Læsere opfatter det som sjusk, og de klikker videre.

Én måde at mindske risikoen på er at få en ekstra person til at læse med. Men det er ikke altid muligt, hvis du arbejder alene eller har stramme deadlines. Derfor kan et værktøj som wordupmate.com hjemmeside være en god hjælp til at fange de fejl, du selv overser. Det giver dig en automatisk korrekturlæsning, der ser på sprog, stil og konsistens. Men lad os først se på, hvilke faldgruber der ofte dukker op i danske tekster.

Vanlige fejl i danske tekster

Det er ikke altid de store grammatiske brølere, der driller. Ofte er det de små ting, der gentager sig. Mange danskere har for eksempel problemer med at skelne mellem “sin” og “hans” – eller med at placere “ikke” rigtigt i ledsætninger. Andre faldgruber er at skrive “da” i stedet for “når” eller at bruge engelske ordforbindelser, der ikke passer på dansk. Sproget ændrer sig, men nogle regler holder stadig. Du bør også holde øje med sammensatte ord, der bliver splittet forkert. “Sundhedsplejerske” er et ord, “sundheds plejerske” er noget andet.

Hvorfor småfejl betyder noget

En enkelt tastefejl i en overskrift får teksten til at se uprofessionel ud. Læseren opfatter det som mangel på omhu. Hvis du skriver for en virksomhed, kan det skade brandet. Hvis du skriver som freelancer, kan det koste dig opgaver. Der er også en praktisk side: søgemaskiner kan straffe ukorrekt grammatik, hvis det giver en dårlig brugeroplevelse. Men vigtigst er det, at dine læsere mister tilliden. En tekst, der er præcis og korrekt, signalerer, at du har styr på dit stof.

Sådan integrerer du et kvalitetstjek i din skriveproces

Det hjælper ikke at læse korrektur lige efter du har skrevet færdig. Hjernen springer over fejl, fordi den kender teksten. Vent en time, eller læs teksten højt. Brug gerne flere værktøjer. En stavekontrol fanger slåfejl, men den fanger ikke altid stilistiske problemer eller uklarheder. Her kan en ekstra tjeneste give dig et nyt sæt øjne. Du kan med fordel lave en tjekliste over de typiske fejl, du selv begår. Notér dem, og gennemgå hver tekst med den liste.

• Kommafejl: manglende komma foran “som” eller “der” i ledsætninger
• Ordstilling: forkert placering af “ikke” i en ledsætning (fx “jeg ved ikke, om han kommer” i stedet for “jeg ved, om han ikke kommer”)
• Præpositioner: “tale om” vs “tale for” – brug den rigtige
• Fremmedord: overbrug af engelske udtryk som “implementere” i stedet for “indføre”
• Konsistens: blandede tider (skifte mellem nutid og datid uden grund)
• Dobbeltkonjunktioner: “fordi at” eller “men at” er forkert på dansk
• Genitiv: forkert apostrof som “Peter’s” – det hedder “Peters”

Når du har skrevet din tekst, så kør den igennem et kvalitetstjek. Det er en hurtig måde at fange de fleste af ovenstående fejl på. Du skal ikke stole blindt på værktøjet, men det giver dig et godt udgangspunkt. Brug det som en del af din rutine, og du vil se færre fejl i dine publicerede artikler. Det kræver kun få minutter ekstra, men kan gøre en stor forskel for din læsers oplevelse.